Alice in Wonderland

2010-03-11 | 22:18

I sidste uge havde den længeventede nye Tim Burton film ‘Alice in Wonderland’ premiere. Og i den forbindelse var der linet en grøn løber op inden filmen gik på.

Jeg tog dertil for at snakke lidt med kendisserne der var mødt op, og jeg fik dem sørme også til at pose med deres 3D briller på. Se nogle billeder her… flere følger snarest.

Filmen var rigtig fin, synes jeg. Jeg synes måske det blev lidt kedeligt, fordi man jo kender eventyret og sådan. Men den var meget flot lavet.. og sejt at kunne se den i 3D. Dog synes jeg godt, at 3D effekterne kunne have været brugt endnu mere.. Jeg følte ikke rigtig, at det blev fuldt udnyttet. Men det er bare min mening.. Johnny Depp var naturligvis skøn.. og på en skala fra 1-10 vil jeg give den 7.

Se de første billeder fra den grønne løber her…

og gå så ind og se filmen, hvis ikke allerede du har.. ;)

<3 Christine

…. YES, du læste rigtigt. Mattias og jeg er tilbage på din skærm fra på mandag kl 10 og kl 14.30! Og vi glæder os så rigtig meget til at komme tilbage til studiet og sørge for, at I bliver underholdt og kan høre en masse god musik.

Husk, at du hver onsdag kan få lov til at få dit videoønske spillet i programmet. Du skal bare skrive en mail til transistor@mtv.dk med sangvalg og beggrundelse, og så gør vi hvad vi kan, for at proppe det ind i programmet :D

Husk at se med, det bliver FANTASTISK!!!!!

Ha en skøn weekend,

<3 Christine

Dagens hit: Candyman

2010-03-03 | 11:13

Jeg tillod mig lige at tage en pause fra min travle hverdag til at se på musikvideoer.. det skal der jo også være plads til. Og i min søgen, stødte jeg på Christina Aguilera med nummeret Candyman. Et FANTASTISK nummer, som nærmest var gået i min glemmebog.

Men nu skal den frem igen… den passer perfekt til sådan en dag, hvor vejret er skønt, foråret er på vej, og weekenden (så småt) nærmer sig. Så enjoy min “dagens anbefaling” og nyd at foråret er KOMMET FOR AT BLIVE :D

<3 Christine
Klik på CANDYMAN for at se videoen…

Mobile Blog

2010-03-02 | 11:05

Telephone

2010-02-19 | 09:06

Så er det lige ved at være op over… Ladt Gagas video til hendes nye single “Telephone” er snart over os, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig til at se resultatet. Mest fordi Gaga jo altid leverer de sejeste videoer og overraskende outfits. Og denne gang, har hun sørme også Beyonce med sig.

I dag fandt jeg disse billeder på nettet fra videoen…

Det ser fantastisk ud!!! Jeg elsker den måde, at Gaga kører den HELT ud. Nummeret hedder Telephone, og selvfølgelig skal der så være telefoner i håret på hende… fedt fedt fedt.

disse billeder er desværre det tætteste vi kommer på den endelige video, indtil den er færdig.

Vi ser frem til det endelige resultat :)

Ha det skønt, og ha en dejlig weekend

<3 Christine

Jay Sean in the house..

2010-02-16 | 17:17

Fredag aften var jeg på hotel skt petri og lave interview med den søde og rare Jay Sean. Det var en super god oplevelse, og han var meget sød at tale med.

Han fortalte bl.a. at han var blevet håndplukket af Justin Timberlake til at spille til et event som JT stod for. SEJT. Han fortalte også, at hans drømme-duet var med Jay-z OG beyonce.. på samme track. Han satser højt, ham Jay Sean. Men det skulle ikke undre mig, om det lykkes en dag.

Se billede fra interviewet her, og se resten af interviewet, når vi skyder en ny omgang Transistor igang til marts.

Foto: www.ditlevrosing.com

Og ja, hvor er det altså unfair, at han er total lækker-latino-brun, og jeg er en bleg-vi-er-midt-i-februar-dansker. Men sådan er det jo ;)

ha det lækkert,

<3 Christine

Ugens anbefaling: Rude Boy

2010-02-14 | 15:43

Hey yo allesammen…

Håber I har nydt weekenden, fået slappet af, og har fået festet godt og grundigt i gennem i modeugens sidste dage..Selv har jeg haft en skøn weekend, og her i dag ( søndag ) har jeg ikke lavet andet end at tjekke ny musik og videoer ud.

Og her stødte jeg så på Rihannas nye single “Rude Boy”. Jeg har aldrig været kæmpe fan af Rihanna, men lige præcis denne nye single er super fed. Videoen var den der fangede mig først.. jeg elsker 80´er hip hop looket, de mange farver og rihannas tøj. Skønt at se lidt afveksling i de ellers meget ens musikvideoer, der hersker i pop-kulturen lige pt.

Sangen er også rigtig fed - klart en af de bedre fra Rihanna,  og så er den perfekt at sætte på, når man skal i stemning til lidt fest og ballade. Derfor bliver denne sang min “Ugens Anbefaling”.. Fordi vi allerede NU, skal glæde os til det  bliver weekend igen, så vi kan komme ud og svinge skinkerne :)

Se den fantastiske video LIGE HER!!

Ha det dejligt

<3 Christine

Fashion Week

2010-02-12 | 10:42

Oh yes, så blev det endnu engang modeuge i København, og den får som altid fuld gas med både fester, modeshows og champagne.

Igår valgte jeg at fokusere på et enkelt show, nemlig Designers Remix. Jeg elsker tøjet og showene plejer altid at være fantastiske. Og igår var bestemt ingen undtagelse… Det foregik på Axelborg ved Tivoli, og salen var super fin.

Tøjet var selvfølgelig det bedste. Det hele var meget sort eller beige.. ikke så mange farver. Men det kunne jeg egentlig meget godt lide. For kreationerne var så vilde, at det passede helt perfekt med en afdæmpet farve. Der var i hvert fald 5-6 ting, jeg ville ELSKE at kunne hoppe i.

Her har jeg fundet lidt billeder fra igår. Så kan i se hvad jeg taler om…

I aften skal jeg se Gudrun&Gudrun show med efterfulgt fest - og så står den på I AM DIOR fest i Illum.

Can’t wait -

see you out there..

<3 Christine

Hvad vil du vide om Jay Sean??

2010-02-08 | 10:52

Har du et spørgsmål du godt kunne tænke dig, at stille Jay Sean?

Jeg skal møde ham til en lille snak på fredag ( 12.02) og jeg giver jer hermed muligheden for at have indflydelse, på hvad vi kommer til at tale om.

Bare send mig spørgsmålene her på bloggen eller på roloff.christine@mtvne.com

… Og så sørger jeg for, at have dem med på fredag, når Jay Sean bliver sat i “the hot seat”.

Læs, og lyt til Jay Sean her på siden, ved at klikke HER!!!!!!

Ha  det skønt,

<3 Christine

Hope for Haiti NOW!

2010-02-05 | 10:32

Man bliver stadig helt deprimeret, når man ser  billeder af det jordskælvsramte Haiti. Der findes ingen ord til at beskrive hvor tragisk det er med alle de mistede liv og for alle dem, der nu har mistet deres hjem.

Men så er det vel nok dejligt, at alverdens kendisser går sammen og støtter op omkring sagen. Her på mtv.dk kan du bl.a. se “Hope for Haiti Now” som er en samling af små koncerter med nogle af de største stjerner, nemlig Madonna, Justin Timberlake, Beyonce, Christina Aguilera og Coldplay.

Se bl.a. Justins helt fantastiske udgave af “Halleluja” her.. og se endelig også Beyonce og Chris Martins udgave af “Halo”.

Klik dig videre og se det hele HER!

Enjoy,

<3 Christine