MTV

Grundpræmissen i science fiction-thrilleren The Adjustment Bureau har at gøre med en hemmelig organisation, der på mystisk vis har en finger med i spillet, når det gælder skæbne og fri vilje. Det er dog imidlertid kærlighedshistorien mellem Matt Damon og Emily Blunt, der bærer strabadserne helskindet gennem plothuller og New Yorks smukke gader.

Matt Damon er den lovende, unge politiker David Norris, der er godt på vej til at få en plads i det amerikanske senat, men så støder han ind i danseren Elise, en sød Emily Blunt – og ja, det er kærlighed ved første blik. Herfra begynder underlige ting at ske. Mystiske hatteklædte-mænd forsøger nu af ukendte årsager at holde de to adskilt. Snart er Norris på flugt fra den lyssky organisation og på jagt efter sit livs kærlighed.

’Kærligheden overvinder alt’ kunne meget vel have været filmens tagline. For selvom her både er interessante konspirationer, heftig katten-efter-musen-action samt filosofiske overvejelser om den frie vilje, så er det romancen, der banker mest overbevisende i The Adjustment Bureau.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Filmen bygger på en novelle af science fiction-forfatteren Philip K. Dick. I ved, ham der har skrevet historier, der bl.a. er kommet Blade Runner, Total Recall og Minority Report ud af. Her nås samme højder dog ikke og dybere filosofiske overvejelser om eksistens og skæbne kommer aldrig for alvor i spil. Det gør til gengæld kærligheden – og den slår gnistrer mellem Damon og Blunt.

Så selvom man bestemt må sluge et par plotmæssige kameler undervejs, så falder en håbløs romantiker som undertegnede selvfølgelig i med begge ben. Det hjælper bestemt også, at instruktør George Nolfi har et godt flair for flotte billeder og fermt skruer paranoia sammen i et par medrivende jagt-scener.

The Adjustment Bureau er kort fortalt en omgang letbenet science fiction med en interessant ’hvad-nu-hvis-præmis’. Det er underholdende om end ikke hele vejen lige overbevisende. Men den hjerteskærende romance sidder lige i skabet og løfter med bankende hjerte og en klump i halsen filmen ud sine plothuller.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen står med et flot billede og en ligeledes medrivende lydside. Detaljerne er indtagende og farverne veldefinerede, mens lydsporet går klart og velbalanceret igennem. Herudover får man en lille stak ekstramateriale.

Man finder et udmærket kommentarspor med instruktør og manusfatter George Nolfi. Han kommer fint omkring filmen, lige fra det tekniske til historien og castet. Herudover finder seks slettede/forlængede scener (7 min.) samt et interaktivt kort over New York, hvor man kan klikke sig rundt i gaderne og undervejs se korte klip fra filmen og bag-om-kameraet-optagelser. En sjov idé, men også en smule omstændeligt. Slutteligt får man tre små features på i alt 15 minutter med fokus på bl.a. locations, special effects, historien og karaktererne. Det er ikke dybdegående, men værd at se igennem.

Originaltitel: The Adjustment Bureau, USA, 2011
Instruktion: George Nolfi
Medvirkende: Matt Damon, Emily Blunt, Daniel Dae Kim, John Slattery, Anthony Mackie, Terence Stamp, Michael Kelly m.fl.
Spilletid: 1 time 46 min.
Udgiver: Universel Pictures

Tags: Emily Blunt, Matt Damon, the adjustment bureau

This entry was posted on Sunday, August 14th, 2011 at 10:08 am and is filed under Anmeldelser. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.

Faste læsere vil vide, at jeg har et blødt punkt for Nicolas Cage. Heldigvis er jeg ikke den eneste, der er en smule tosset med Cage og ikke mindst hans udsøgte flair for at kunne spille/være vanvittig. Og ja, det er selvfølgelig en fejl, at han ikke er med i den kommende actionbombe The Expendables 2 og heller ikke var at finde i The Avengers – han ville uden tvivl være en fremragende Hulk.

Matheus Candido forsøger at rette op på Cage-fraværet, ved at lade ham indtage samtlige roller på de eksplosive plakater. Jep, jeg glæder mig bestemt til at se Sylvester Stallone og resten af bøfferne gå amok i fortsættelsen, men det ville altså have pyntet på skidtet, hvis også den kære Cage havde været at finde på plakaten – om ikke andet, så bare i en enkelt af rollerne. Se flere af Candidos Cage-fjollerier HER.

Se flere Nicolas Cage-lækkerier.
- De 100 bedste Nicolas Cage-citater
- Nicolas Cage giver den som Nicolas Cage
- Samplet Nic Cage sætter ild til dansegulvet
- Drive Angry: Cage som skydegal badass på fire hjul
- Seeking Justive: Stakåndet Cage snubler rundt i plothuller

- BIZAR BRODY BONUS: Adrien Brody på flippet gåtur

Det var på tide, at der kom et ’son of a bitch’-supercut. For når der bandes på film, er det ofte det, der bliver sagt – og ja, dette supercut kunne nemt have været længere. Men selvom det føles som om, at der mangler nogle på listen, så er det heldigvis ikke Arnold Schwarzenegger, Michael Douglas eller en hidsig John Malkovich.

Og så giver Robert De Niro den også gas med svineren, mens Harrison Ford aka Indiana Jones og Kurt Russell i Big Trouble in Little China også er med på noderne – og så kommer man selvfølgelig heller ikke uden om en vanvittig Nicolas Cage.

Se andre hidsige supercuts:
- ”I’m too old for this shit”
- Sæt dig ned og hold kæft!
- Skrid og skråt op i lange baner
- De 100 bedste ’shut ups’ på film
- Der bandes en del i ’Pulp Fiction’
- De 50 bedste film-freakouts, sort of…
- ‘Go ahead, make my day’ – 100 trusler på film

En af de mest underholdende og voldelige film jeg så på dette års filmfestival CPH PIX, var den indonesiske action-basker The Raid: Redemption – en film, hvor en flok bevæbnede politifolk forsøger at indtage et bande-befængt højhus for at nuppe über-bossen på toppen.

Nu er den heftige knaldperle blevet omsat til en brutal og særdeles vellykket lille stop motion-film… med katte! Og ja, selvom det bare er modellervoks og en flok søde katte, så er der ikke sparet på de blodige ubehageligheder – så er du advaret. Nup også den originale The Raid: Redemption, det er nonstop smadder og brækkede knogler…

Se andre stop motion-film:
- Star Trek: ’I am beautiful’, hmmm…
- Star Wars i charmerende stop motion
- Skørt og voldeligt modellervoks-remake
- ’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion

I Moneyball udfordrer baseballholdet Oakland Atletics’ manager Billy Beane (Brad Pitt) systemet og går stik imod skik og brug, da han tvinges til at genopbygge sit lavt rangerende hold med et beskedent budget. På trods af modstand fra bl.a. medierne, fans og field manager (Philip Seymour Hoffman), sammensætter Billy med hjælp fra en ung økonom og talnørd (Jonah Hill) et hold – og under processen forandrer han fuldstændigt den måde, hvorpå baseball spilles.

- 1.-5. præmie: Moneyball på Blu-ray.

Indsend det rigtige svar på nedenstående spørgsmål, så deltager du i konkurrencen.

- Hvem har instrueret Moneyball?

Send dit svar til movies@mtv.dk og skriv ”Moneyball” i emnefeltet. Skriv også navn og adresse, så du kan få sendt præmien, hvis du er en vinder.

Konkurrencen løber til og med d. 22. maj kl. 12:00.

I thrillereventyret The Hunter spiller Willem Dafoe en lejesoldat, der bliver sendt på en tophemmelig mission til den tasmanske jungle for at søge efter noget, der skulle have været uddød siden 1930’erne. Men langt ude i vildmarken opdager han, at klienten har en skjult dagsorden. Mørke hemmeligheder er skjult i junglens dyb og snart er missionen forvandlet til et rent mareridt.

- 1.-6. præmie: The Hunter på Blu-ray.

Indsend det rigtige svar på nedenstående spørgsmål, så deltager du i konkurrencen.

- Hvad hedder Willem Dafoe i The Hunter?

Send dit svar til movies@mtv.dk og skriv ”The Hunter” i emnefeltet. Skriv også navn og adresse, så du kan få sendt præmien, hvis du er en vinder.

Konkurrencen løber til og med d. 22. maj kl. 12:00.

Jeg skal love for, at den plotvridende thriller Dream House får serveret sit nonsens med kul på klichéerne og godt gang i forsøget på et kringlet mind-fuck. Daniel Craig kan desuden komme til at se virkelig syg ud, når bare slagskyggerne falder rigtigt og sminkøren skruer op for renderne under de stålblå øjne, *sådan, nu ser han dæleme uhyggelig ud…*

Will Antonten siger sit tidskrævende job op, så han kan få mere tid med familien. Han, konen og deres to små piger flytter derfor ud af byen og ind i et hus i provinsen. Men bag den nymalede idyl gemmer sig en makaber hemmelighed. Det viser sig nemlig, at en mand myrdede sin familie i selvsamme hus for nogle år tilbage. En foruroligende fortid, der ikke sådan vil slippe huset, gisp.

Tja, nu vil jeg ikke afsløre noget af plottet – det klarer filmens trailer for resten meget fint selv – men der er faktisk heller ikke rigtigt noget at afsløre. For fra første færd gennemskuer man de trivielle plot-drejninger. Ja, filmen gør faktisk ikke meget for at holde sit publikum hen i uvished om tingenes sande sammenhæng. Og så alligevel, for bare rolig – der venter en af de skøreste finaler, jeg har set i genren af ’utroværdig-manuskript-masturbation’.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Selvom Dream House er både klichéerne og forudsigelighedernes holdeplads (jep, jeg bruger sgu lige en anmelderkliché, for ligesom at understrege pointen, whoop whoop), så byder denne rodede omgang vås faktisk også på øjeblikke af oprigtig ømhed. Her berøres den skrøbelige erkendelse af det smertelige ved at miste nogen, man elsker og hvor svært det kan være at give slip. Desværre fordamper disse tilløb til bare lidt følelsesmæssig bund, straks de anes i filmens ujævne afvikling.

Heller ikke ellers fantasiske Naomi Watts og Rachel Weisz får lov til folde sig ud – men så igen, de har sgu ikke meget at arbejde med. Men altså, selvom Dream House er en helt og aldeles utroværdig nonsens-thriller, så lykkedes det Craig som den fortvivlede Will at levere få gode øjeblikke. Ja, han har sgu et godt fjæs.

Men desværre drukner både Craig og de andre medvirkende i de mange plotmæssige krumspring, som filmen efter en ellers fin drejning halvvejs desværre stædigt klynger sig til.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen leverer den ofte stemningsfulde billedside med flotte mættede farver, gode nuancer og fin detaljegrad. Lydsiden spiller også solidt og med velbalancerede niveaer, der gør sit bedste for at etablere både spænding og uhygge. Der følger intet ekstramateriale med. Det kunne eller have været meget sjovt at høre manusforfatteren forsøge at forklare sit vrøvl.

Originaltitel: Dream House, USA, 2011
Instruktion: Jim Sheridan
Medvirkende: Daniel Craig, Rachel Weisz, Naomi Watts m.fl.
Spilletid: 92 min.
Udgiver: Nordisk Film

Tim Burton slår igen sine folder i vante græsgange med Dark Shadows. Johnny Depp har en excentrisk rolle og en spraglet garderobe, Danny Elfman står for musikken og Burton finder vanen tro også plads til sin søde kone Helena Bonham Carter. Jep, flokken er klar til endnu en omgang gotisk sjov og vampyrballade.

I 1700-tallets Maine venter der den succesfulde forretningsmand Barnabas Collins en grum skæbne. For da han forelsker sig i den yndige Josette, knuser han den barmfagre heks Angeliques hjerte. I en hævnrus gør hun det således af med Barnabas’ udkårne, forvandler ham til en vampyr og begraver ham levende. Love’s a bitch. Her ligger han så i små 200 år, indtil kisten ved et tilfælde graves op i de kulørte 1970’ere. Bum.

Selvom den blege vampyr er som dumpet ned fra månen, stopper det ham ikke fra at ville have sin nu forfaldne virksomhed til at blomstre på ny. Han flytter derfor ind i sit gamle gods, hvor en dysfunktionel familie af hans efterkommere bor. Sagerne kompliceres dog kun yderligere, da den æggende Angelique dukker op. Gammel kærlighed ruster som bekendt aldrig…

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Selvom filmen er baseret på 60’er-serien af samme savn, så er det umiskendeligt Burton. Det smager dog af genbrug, men derfor kan der jo godt være tale om flot og uforpligtende Burton-underholdning – det er det da også. Et stykke af vejen. For efter de vage Sweeney Todd og Alice i Eventyrland fremstår Dark Shadows noget mere veloplagt. Både karaktermæssigt og visuelt synes man at kunne spore fornyet fortælleglæde. Men rigtig sjovt eller uhyggeligt bliver det sgu ikke. Desværre.

Depp gør hvad Depp skal i rollen som malplaceret vampyr med hang til flæser og menneskeblod. Hans møde med de hippe 1970’ere afføder da også et par veltimede og komiske kulturchok – men der hives altså også lidt for billige point hjem på den bekostning, som fx da Barnabas forundret undersøger ’et forhekset’ fjernsyn. Men hey, det var da på tide, at Burton fik klædt sin Depp ud som vampyr.

Det er dog ikke kun Depp, der får lov at skeje ud. Chloë Grace giver den som modvillig teenagetøs og Michelle Pfeiffer er gammelkone-laber med hagelgevær. Helena Bonham Carter er herligt bizar som fordrukken psykiater og Bella Heathcote dådyrsøjne-sød, mens Jackie Earle Haley er cool som stenet pedel. Jeg fik dog aldrig fidus til Eva Green – hun overbeviser ikke for alvor som småskør og hævngerrig heks.

Ja, der er fyldt godt op på hylderne og Burton mister da også grebet om historien og det store persongalleri. Der kommer for mange bolde i luften, filmen mister fokus og engagementet siver ud af de ellers indledningsvist medrivende løjer. Filmen ender med andre ord som en ujævn størrelse med for mange uforløste plotelementer – men mødet mellem gotisk stemning og farverigt 70’er-frisind er ofte forførende.

Tja, gode takter eller ej, så er her kort sagt tale om et nogenlunde underholdende, men også unødvendig rodet og tandløst bekendtskab. Genkendelsens glæde er heller ikke nok til at redde filmen fra at miste pusten – og det kan selv den gamle ’shock rocker’ Alice Cooper i fuld krigsmaling desværre heller ikke.

Originaltitel: Dark Shadows, USA, 2012
Premiere: 10.05.2012
Instruktion: Tim Burton
Medvirkende: Johnny Depp, Michelle Pfeiffer, Helena Bonham Carter, Eva Green, Bella Heathcote, Chloë Grace, Jackie Earle Haley, Jonny Lee Miller m.fl.
Spilletid: 113 min.
Distributør: SF Film

Tja, hvis man bare ikke kan få nok af skuespillere, der giver hinanden en flad på siden af hovedet, så er Glove, Actually 2: Glove Harder det perfekte supercut. For her står den på små 10 minutters smacking around. Det er en imponerende række af film, der er klippet sammen – det er tilsyneladende ret populært lige at give en flad.

Alt lige fra Nicolas Cage, Jude Law og Al Pacino deler håndmadder ud, mens bl.a. Zac Efron, Ben Stiller og Sylvester Stallone får en flad. Ja, hverken mænd, kvinder, børn eller dyr går fri – selv Arnie må tage imod slag og selvfølgelig skal Eddie Murphy også lige have en lussing. Jep, der er også en del 1 – lige HER. SMACK!

- Find hele listen med anvendte film HER.
Se andre hårdtslånde supercuts:
- Tøser der losser mænd i skridtet
- Da mænd slog hysteriske kvinder på film

Politibetjenten Gerry Boyle gør ikke tingene efter bogen – langt fra. Han gør som det passer ham. Fumler med beviser fra gerningssteder, går imod sine overordnede og nupper gerne en extacy-pille, hvis han falder over en. Men bag den åbenmundede Gerry, gemmer sig også et skarpt øje for at opklare forbrydelser. Når han da gider.

Men da både seriemord og narkosmugling rammer Gerrys ellers fredelige lille flække i Irland, må den selvkørende betjent modvilligt samarbejde med den retskafne FBI-agent Everett. Jep, The Guard er en både skarp, velskrevet og underspillet sort komedie. Brendan Gleeson er helt forrygende som den spydige og tvetydige Gerry. En herlig modsætningsfyldt karakter, der byder på flere overraskeler undervejs.

Don Cheadle gør sit bedste som pålidelig FBI-agent for at give Gleeson modspil. De to udgør da også et fint umage par, der med deres modsætninger selvfølgelig afføder de obligatoriske skænderier og den lige så obligatoriske forbrødring. Gleeson er dog uden tvivl det absolutte trækplaster og hele filmen værd.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Selvom The Guard ganske vist er Gleesons soloshow, savnede jeg alligevel jeg flere roller, der kunne fylde filmens øvrige spilletid tilfredsstillende ud – og ikke blot være mere eller mindre gennemsigte statister. Groft sagt. Der er dog tilløb til et par mindeværdige roller blandt forbryderne, hvor modsætningerne også mødes. For de er på en gang både belæste og smådumme – citerer Nietzsche og klokker i den.

Det er bl.a. i tvetydighederne og modsætningsparrene, at meget af filmens styrke og sorte humor får lov at folde sig ud. Krimiplottet er dog – ligesom skurkene – mindre interessant. Men det gør ikke det store, for filmen er lækkert filmet i til tider skønne kradse farver, dialogen velskrevet og ja, fik jeg sagt, at Gleeson er en sand fornøjelse som ukonventionel betjent med hang til øl, smøger og elitesvømning. En skøn og skæv lille mørk komedie.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på Blu-ray. Både det barske irske landskab og Geesons brugte ansigt står med indtagende farver og gode nuancer. Lydsporet spiller ligeledes fint og dynamisk, hvor dialogen er fint balanceret med det øvrige lydlandskab. Man finder desuden en lille omgang ekstramateriale.

Her er en fin ’the making of’ (19 min.), hvor man bl.a. kommer med på optagelserne og får lidt sniksnak fra de medvirkende. Herudover er der 3 minutters spas samt en stak slettede og forlængede scener (24 min.), hvor man bl.a. får lidt mere af Gleesons forrygende komiske timing. Slutteligt finder man en stemningsfuld kortfilm af filmens instruktør (11 min.). Alt i alt et udmærket supplement til filmen.

Originaltitel: The Guard, Irland, 2011
Instruktion: John Michael McDonagh
Medvirkende: Brendan Gleeson, Don Cheadle m.fl.
Spilletid: 1 time 36 min.
Udgiver: Scanbox Entertainment

De her supercuts vælger sgu da også mere og mere tilfældige temaer – det her er med Val Kilmer, der tager sine briller af (!). Nej, det giver ingen mening, men er altså af en eller anden grund meget sjovt, så nu får I lige det med også.

Desuden bliver det hele kun mere skørt af det skønne 8bit-track, der er lagt på sammenklippet. Jep, selvfølgelig tager han sine briller af som den cool Iceman i Top Gun og en stenet Jim Morrison i The Doors – kan du fange resten af filmene?

Se flere supercuts:
– Sæt dig ned og hold kæft…!
– Skrid og skråt op i lange baner
– Folk på film rammer altid bilerne
– At gå op og ned af trapper på film